ALOTOLAs historie

Se hvordan du kan blive medejer

Alotola er bygget i 1927 hos Stephen Brds., Stockton, CAlifornia, og fik navnet Water Wagon. Designerens navn var Georges H. Wayland. En kendt skibskonstruktør på disse kanter. Vi har fået fat i nogle af de originale konstruktionstegninger. Alotola og dens søster er et af de første sejlskibe han designede, efter han gik selvstændig i slutningen af 20erne. Der blev bygget to skibe efter de samme tegninger, kan vi se af tegningerne.

Den første optegnelse i skibsregistret er fra perioden 1936 til 1942. Navn: Water Wagon . Ejer: Grover T. Garland. Adresse: 740 S. Broadway, Los Angeles. Californien. Hjemhavn. Los Angeles. Motor: 4 cyl. Benzin, 4 takt. Længde overalt 56 fod og 9 tommer. Længde i vandlinie 41fod og 5 tommer. Dybgang 7fod og 7 tommer. Bredde 7 fod og 6 tommer. Værft: Stephen Brothers Californien.

Anden optegnelse er fra perioden 1947 til 1960: Navn: Alotola før Renegate of San Fancisco før Water Wagon. Rig i starten Aux. Schooner senere Aux. Sloop. Nu er motoren 6 cyl. Benzin mærke Gray 1958 på 85 HP. Længden er nu 57 fog og 10 tommer. Ejer i Perioden: Charles J. Frisbie: Adresse 801 Skinner Bldg. Seattle, Washington. Hjemhavn: Seattle.

Herefter har den Danske konsul i New York været ejer af Alotola i 1960erne. Vi har haft besøg om bord af en sømand, der var hyret på Alotola i den tid.

På et tidspunkt er Alotola kommet til Grækenland hvor den sejlede charter, indtil hun i sommeren 1978 blev købt af Per Seifert og Svend Mørup fra Rødvig. Det tog dem to år før det lykkedes Alotola at ankomme til Rødvig. Bl.a. på grund af Grækernes forsøg på at få økonomisk vinding ud af al ting. Det skete den 1. oktober 1981. 

Efter klargøring sejlede Alotola, de næste 5 ½ år, hele vejen jorden rundt en gang og til Caribien og tilbage igen. Alotola var i den periode kollektivt ejet og sejlede med skiftende mandskaber. Man købte sig plads på Alotola for 4 måneder af gangen. Hvilket betød at rigtig mange har sejlet med Alotola forskellige steder i verden. Det betød også et voldsomt slid på Alotola, da reparationer var noget man helst så at holdet før havde udført, når man nu selv var med i en begrænset tid. Der er skrevet en bog ”Kursændring”, ud fra de rejsebreve der blev sendt hjem fra turen. Man må sige at de billeder, bogen tegner af turen, er lidt forskelligt fra dem Troels Kløvedal tegner med sine beretninger. Men det er også mest beretninger om selve sejladsen, der er i bogen.

I 1986 blev Alotola købt af de nuværende ejere og har fungeret som et interessefællesskab, for personer der kan lide at sejle. I kraft af at der er flere om det, er det også lettere at komme lidt omkring. En anden drivkraft er at pleje et gammelt skib og være fælles med andre om det.

Leif Høybye fortæller her om hvordan Alotola kom på danske hænder:
Jeg købte båden sammen med to andre (Per Seifert og Svend Mørup) i sommeren 78 i Piræus, men selve handelen tog lidt over to år.
Vi købte båden på afbetaling, vi manglede at betale 50.000 kr., som skulle sejles ind ved charter. De græske ejere sørgede for at båden ikke blev chartret ud, men ved hjælp fra en sagfører og en direktør i Handelsbanken på strøget fik to arbejdsløse (Per Seifert og jeg) lov at låne 50.000 kroner mod sikker hed i en båd, der lå i Piræus og endnu ikke var under dansk flag. Vi skulle ikke betale faste terminer, men betale tilbage, når vi fik mulighed for det gennem solgte anparter i båden, når den kom til Danmark.
Endelig i 1981 var det hele klaret gennem kraftige bestikkelser til diverse myndigheder i Grækenland. Vi betalte f.eks. for at båden på målebrevet kom til at lyde på 19,5 bruttoregisterton, noget andet var, at da vi skulle have lystfartøjstoldseddel på den i Næstved, syntes de at 19,5 var lidt tæt på de 20, så de skrev så vidt jeg husker 14 bruttoregisterton på målerbrevet.
Da vi betalte de sidste penge havde vi også betalt for et nyt storsejl, men det fjernede sælgerne og udrustede den med det gamle udslidte.
Ebbe Jacob, som vi kendte fra Ballonparken, og som havde sejlet med Nordkaperen, samlede en besætning sammen af venner fra Nordkaperen og Ballonparklen og tog ned for at hente den og sejle den hjem. De kom ikke længere end til Marseilles, så kunne storsejlet ikke mere og motoren brød totalt sammen.
Så solgte jeg min spidsgatter og fik syet et nyt storsejl herhjemme efter mål som Ebbe Jacob havde med hjem. Per og jeg tog til Marseilles sammen med nogle andre for at sejle båden hjem. Vi fik lokal hjælp og hovedreparerede motoren, sejlede til Port Vendres i Pyrenæerne, hvor Svend Mørup kom i bil fra Danmark med det nye storsejl.
Jeg var skipper på båden på en begivenhedsrig tur hjem ad den udvendige vej langs Spaniens og Portugals kyst, over Biscayen osv. til Rødvig på Stevns, hvor vi var omkring 1. oktober 1981.
Hele min lille formue røg på projektet Alotola, men jeg ville ikke under nogen omstændigheder have været oplevelserne foruden - uanset hvad det kostede var det det værd.