KØBENHAVN - KALMAR 2004
Lørdag den 26. juni.Glade mødte fire håbefulde sejlere og et par hjælpere ved Takkel loft graven for at starte sommerturen. Elisabeth og John som sædvanlig lidt for sent i forhold til det aftalte tidspunkt kl. 10. John havde en del mad med, men vi blev hurtig enige om en ekspedition til Irma efter drikkevarer, så Elisabeth og Ronald tog bilen, medens Nils og John gjorde Alotola klar.
Ved 12 tiden stod vi så ud af Lynetteløbet med Elisabeth ved roret, og det gled rask ned sydpå med medstrøm.
Vi gled under broen ved Falsterbo kl.15 og fik sat sejl i den ydre havn næsten uden at gå på grund og ud i Østersøen med vinden agten for tværs. Vi slap det sydligste fyr i Sverige ved solnedgang, selv om der var komplet overskyet. Foran os lå 60 sm. Hanø bugt til Utklippan. Det blev en fin nat hvor vi afløste hinanden så alle fik sovet lidt, men Elisabeth var gået fra maden. Ved 6 tiden skulle jeg op og pisse, og da passerede vi Utklippan om bagbord.
Ronald lavede morgenmad med lækre blødkogte æg solen skinnede og humøret var højt. Vi var ved at komme ind i Kalmar sund og vi fik en del regn og vindstille.
Ved 12 tiden havde vi logget en døgn distance på 150 sm. Selv om det var ved at være lidt sløjt med vinden
Vi sejlede kun et par knob var ca. 15 sm syd for Kalmar da en indhentende GD 28 pludselig ændrede kurs og styrede lige ind mod vores bagbord side.
Det var så Curt Kristiansen og hans ven Sten der ville hilse på. Curt har været med ombord på Alotola fra Fidji øerne til Australien, og skipper langs Grait Barrier Reef. Vi inviterede på øl og bandt de to både sammen medens vi tøffede mod Kalmar. Siden lå de uden på os i havnen i Kalmar.
Her kommer Curts egenhændige beretning:
”Det er altid en rigtigt fed oplevelse af møde gammel flamme. For mig var det at genopleve min store ungdomskærlighed, da jeg i kikkerten øjnede Alotola i Kalmarsund. Jeg var for mere end 20 år siden medejer af skuden og har været på 2 togter med hende. Først da vi afsejlede fra DK og senere på Stllehavet fra Fiji via Vanuatu til Australien, hvor jeg var skipper i en periode i Great Barrier Reef. Egentlig skulle og ville jeg ikke på daværende tidspunkt have været skipper på skøjten, men omstændighederne gjorde at jeg ved en besætningsudskiftning var den mest erfarne sejler ombord. Jeg gjorde mig mange erfaringer både gode og mindre gode i skipperrollen. Jeg håber en dag at kunne få lov til at komme med på en tur med Alotola, som på trods af sine år ser mere velholdt ud end jeg kendte hende i sin tid. Stadigvæk en skøn tøs. ”
Og så er der det yderlige interessante ved Claus at han lå og sov og fik savsmuld i håret da skibsrotten gnavede sig gennem køleskabslågen!
Sådan går tiden med gode historier et smukt slot i Kalmer og selvfølgelig reparationer
Byxelkrog - EgnøEgnø 1. juli 2004
Så fik vi også prøvet at lægge Alotola til en klippe, endda uden skandaler, men nu var vinden også behagelig lav. Elisabeth hoppede i land med tov og vi fik hende tøjret til et træ. Hækankret holder godt og nu er det næste morgen og vi er der endnu.
Forrige nat lå vi i Byxelkrog på nord Øland . En dejlig havn og om formiddagen gik vi en fantastisk tur ud mod nordspidsen i det det skønneste solskin, og med ½ meter høje blå blomster der gav området et eventyrligt skær.
Da vi var kommet et godt stykke ud mod spidsen så vi en gammel mand sidde på en klapstol og kigge ud over havet. Jeg kom i snak med ham og fandt ud af at han var tysker født i 1928 i Sudedentyskland. Han kørte rundt i en camper alene, hans kone var død året før efter 60 år og 1 dags ægteskab. Han rejste over det meste af Europa, om sommeren og havde også været i Murmansk- hvor han så havde været før under krigen i det brohoved der prøvede at indtage byen og blev standset 30 km fra byen. Han havde over levet i skyttegrave hvor temperaturen var – 51grader, men hans krop var gennemhullet at skud i benene og en granat var eksploderet tæt på højre side af kroppen i kampene ved Narva floden. Det havde sluttet hans krigstjeneste, men han havde overlevet trods alle odds og var endt krigen i amerikansk fangen som 26 årig med kun en arm. Han blev udskrevet med sin uniform og et tæppe, så var det om at overleve ved at arbejde for bønderne. Han fand sin kone fra 1943 som var flygtet fra russerne i Tjekkiet. Han blev ingeniør og bygge veje i Tyskland og sad nu velhavende?, gammel, og kiggede over havet som i Sjubbiduas sang. Jeg lyttede til ham et par timer. Det var en levende legende.
Tilbage til havnen og køb af røgede sild og ud i det mest pragtfulde vejr over mod Vestervig hvor computeren var fantastisk til at lede os ind i skærgården. Her er et billede af rorskarlen som til forveksling ligner en kvinde.Rågø-Lønø
4.juli
Ved Rågø var vi på vej op til bunden af en lang fjord da jeg ser at der er fyldt med campingvogne. Samtidig passerer vi e løb til bagbord til en meget kringlet skærgård. Vi bliver hurtigt enige om at tage sejl ned og gå for motor ind i skærgården.
Der var utrolig smukt og vi fandt en lille ø der havde noget vand på nordsiden. Jeg fik sejlet frem til kysten og Elisabeth i stævnen mente der var sten. Jeg havde smidt hæk anker så vi måtte i gang med den besværlige øvelse at vende båd få hæk anker op og flytte 50 meter langs kysten. Det var en pragtfuld plads, og Alotola var rigtig kommet i skoven
Da vi skulle sætte storsejl var det nær gået galt, der skal alligevel nogen plads til at vende hende især med vind i storsejlet.
Det blev en herlig sejlads med agten for tværs og skipper så til freds ud
Vi provianterede i Ferd Udden hvor vi gik i havn og Elisabeth fik et bad og jeg en øl. Så til søs igen for at finde en ankerplads, og vi fandt nok turens smukkeste ved et naturreservat, ankring var forbudt men vi lagde os overfor, og om morgenen da vi tor derfra efter et morgenbad og en spadserer tur på øen kom en havørn tværs 100 meter over mastetoppen med et par arrige måger efter til at jage den væk
Igen en dag med en blid bør fra agten og om aftenen på vej ind i fjorden til Norrkøbing passerede vi en fin lille nyanlagt havn hvor vi lagde til på ydersiden af molen. Vi fik lørdagskylling og en smuk aften på dæk. I dag søndag har vi så måtte sejle for motor ind til Norrkøping og vi ligger og venter midt i staden på familien Claus og Merete og Nils og Hanne med børn. Så nu bliver vi pludselig mange om bord. Elisabeth har gjort rent hele formiddagen og er gået i byen for at se på kunst museum, og jeg skal op at hente dem på stationen. Det øs regner for en gang skyld.
Da vi sejlede fra Lønø kom en hundredtallig skare af skav i en slags kollektiv rus. Jeg tror der var større fisk der jagede en stime mindre nedefra, hvor så skarverne jagede ovenfra. Det så meget dramatisk ud
Norrkøbing
5. juli
Så kom der liv om bord, og båden blev forvandlet fra en pensionistbåd hvor Elisabeth og jeg sejlede rundt med en treværelses lejlighed til en kollektivbåd.
Norrkøbing - Aspø
8. juli
Så fik vi sunget fødselsdagssang for Julie, dagens fødselar. Hun blev vækket med sang og gaver, og så vældig tilfreds ud. Claus, Victoria og Sara sov gladelig fra hele virakken.
Her er fødselaren men godt nok i Norrkøbing, hun har endnu ikke lagt morgen makeup, og kommet på dæk til fotografering.
Vi har haft to vidunderlige ankerpladser og vi ligger nu i en helt lukket vig. Vi har fået gang i gummibåden og dingien. I går så jeg to gange en snog der solede sig på to forskellige øer, og vi har fundet Kvan til snaks og salat. Nu mangler vi bare spritten. Vi fortsætter i dag østpå til udenskærs sejlads. Der er ingen vind og solen bager ned fra en skyfri himmel.Stockholm - Sandhamn
Nu er vi nået ud nord-øst for Stockholm. Alt er blevet ændret siden vi har fået 5 smukke piger på 25 om bord selv vejret.
Vi har stort set kørt for motor siden mandag og nu sidder jeg på cafe i Sandhamn, overskyet og vindstille.
Det er lidt af et eventyr at være i Sandhamn. Det er Gilleleje gange 10. Havnnepenge er kr. 500 men så ligger vi også lige ud for Sandhamn hotel og ser og bliver set. Det er vigtigt og pigerne har gjort promenaden. Jeg går gerne tidlig i seng og har båden for mig selv og morgenen og nyder stilheden inden besætningen vågner ved 10 tiden. I går tog jeg gummibåden til Løgholmen med to Finske sejlere der er en fint alternativt til dette sted for kr. 180 i en smuk naturhavn. Så ved man det til en anden gang.
Vi har haft flotte naturovernatninger med stævnen ind mod klippen med onsdag aften gik det mindre godt. Vi fik en tordenbyge og hæk ankret holdt ikke så vi måtte forhale midt i aftensmaden til at ligge for svaj. I det hele tager går det fint med at bestemme idet den mest ængstelige lægger niveauet og vi kommer sikkert gennem dagen.
Vores plads i Stockholm var ikke dårlig - lige overfor Vasa museet på SkepsholmenOg der var andre flotte syn......
Så referenten blev helt diffusToget hjem
17. juli 2004
Så blev det alligevel helt anderledes end planlagt. Vi lagde til ved en fin plads 2 sm. Sydvest for Saltsjøbadet, for at segle mig til byen om lørdagen.
Vi havde en pragtfuld aften med bål solnedgang og Maries 24 års fødselsdag
Der blev godt med drikke i cockpittet og jeg sov på dækket. Næste morgen stod jeg op og lavede morgenmad og vækkede Magrete, Claus og børnene, og vi var ved at gøre klar til afgang da vores nabobåd gjorde klar til afgang de skulle til Stockholm. Jeg fik spurgt om jeg måtte følge med og således forlod jeg Alatola på fem minutter og de fik muligheden for at blive på øen til Jens skulle hentes i Stockholm. Jeg havde en dejlig tur ind til staden og blev sat af ved kongens slot og gik det kvarter til centralstationen og sidder nu i toget og skriver det sidste fra denne tur.
Go sommer alle sammen, jeg har i alle fald haft tre dejlige uger på Alotola.
Tilbage til TURBERETNINGER